7 gode grunde
til at vælge EXOLAK
- Perfekt resultat
- Alle ydelser og stor kapacitet
- Konkurrencedygtige priser
- Rådgivning og kundetilpassede løsninger
- Høj leveringssikkerhed gennem strømlinet processtyring
- Kvalitetssikring og dokumentation
- En ambitiøs og professionel samarbejdsparter
Kvalitetssikring og dokumentation
EXOLAK har egen QHSE-afdeling og arbejder systematisk med kvalitet. Det betyder først og fremmest, at vores kunder kan være sikre på en høj og ensartet kvalitet hos os. Men det betyder også, at vi kan imødekomme specifikke krav om kvalitetssikring og dokumentation.
QHSE-afdelingen sørger for, at vi har interne procedurer på alle opgaver. Procedurerne sikrer både, at kvaliteten lever op til det aftalte, og at sikkerheden er i top i alle opgavens trin.
Kvalitet hos EXOLAK
- Egen QHSE-inspektør med FROSIO level III-certificering
- Vi leverer iht gældende standarder eks. DS/ISO 12944 eller Norsok
Høj kvalitet er en stærk del af vores interne kultur. I det daglige siger vi: ”Er du i tvivl, så er du ikke i tvivl”, når vi vurderer om en opgave er udført godt nok.
Vores viden er penge værd
(men koster ingenting)
Hos EXOLAK kan vi godt lide at nørde med detaljer. Især hvis det kan sikre vores kunder et endnu bedre resultat. Eller en besparelse. Eller begge dele.
Vores erfaring, volumen og tætte samarbejde med Europas førende lakleverandører betyder, at vi ofte vil være i stand til at optimere din overfladebehandling på et eller flere parametre. Det kan fx være i form af små justeringer af jeres produktions- eller transportdesign frem mod overfladebehandlingen hos EXOLAK.
Det kan også være detaljer i svejsninger eller produktdesign, der forbedrer finish og korrosionsbeskyttelse. Eller det kan være værdifulde råd om valg af maling og lagtykkelse, der forlænger produktets levetid.
Vores faglige involvering og værdiskabende rådgivning er naturligvis indbygget i samarbejdet. Du får derfor ingen særskilte fakturaer på ”konsulentbistand” eller lignende. Selv kaffen er gratis.
Våd- eller pulverlakering?
EXOLAK råder over effektive produktionsfaciliteter og dygtige medarbejdere til at udføre præcis den type industrielle overfladebehandling, du har behov for. Våd eller tør. Er du i tvivl, rådgiver vi dig naturligvis gerne om det rigtige valg.
Korrosionskategorier:
- ISO Normer
- DIN Normer
- ASTM D Normer
- ABAS Miljøstyring
- Norsok
EXOLAK
vådlakering:
- Stort modtageareal (indhegnet)
- Kabine til sandblæsning
- Kabine til udvendig og indvendig coating (herunder epoxy)
- Malekabiner – også til tanke og lignende store stålemner
- Processtyring med optimalt produktionsflow
EXOLAK
pulverlakering:
- Påføring af kvalitetspulver i effektivt produktionsflow
- To tørreovne med kapacitet på op til H 3m B 1,8m L 6,8 m
- Fuldt farveprogram (RAL)
- Høj kapacitet (2-holdsskift)
Derfor er vores finish i en klasse for sig
EXOLAK opererer inden for både industrilakering og autolakering. Og vi sørger hele tiden for at udnytte synergierne til gavn for vores kunder inden for begge områder.
Et af de synlige resultater er den ekstraordinært flotte finish, du vil opleve som industrikunde hos EXOLAK. Det ligger nemlig i vores DNA, at tingene skal se godt ud – uanset om vi lakerer en gyllespreder eller en sportsvogn.
At vi med vores tre autolakerier i Viborg, Struer og Aalborg indtager en stærk position på det konkurrenceprægede marked for autoskader, kommer desuden vores industrikunder til gavn på to andre fronter:
- Vi har 100 % styr på vores processer og leveringstider
- Vi er 100 % konkurrencedygtige på prisen.
Indvendig rustbeskyttelse af ståltanke
Ståltanke til gyllespredere, slamsugere, kemitransport, gasbeholdere og lignende er hele tiden udsat for nedbrydning i form af korrosion. For at sikre den længst mulige levetid for tankene – og dermed den bedst mulige business case – er det derfor vigtigt at få dem coatet effektivt på den indvendige side.
EXOLAK er blandt de førende specialister på området. Du får derfor både kvalificeret rådgivning og topkompetencer inden for bl.a. epoxybehandling.
Kontakt os om korrosionsbeskyttelse
Lad os tage en snak
Hos EXOLAK er vi specialister i lakering, og vi kan godt lide at nørde kvalitet og detaljer. Derfor er vi altid åbne for en snak.
Vi tror på faste samarbejder og gode relationer. Så hos os møder du ikke telefonsluser og callcentre, i stedet taler du direkte med en af vores specialister i industrilakering.
Kontakt EXOLAK Industrilakering →