Vi arbejder systematisk med kvalitet
Høj kvalitet er en stærk del af vores interne kultur. I det daglige siger vi: ”Er du i tvivl, så er du ikke i tvivl”, når vi vurderer om en opgave er udført godt nok.
Vores stræben efter altid at levere den bedste kvalitet har gjort, at vi som en af de få lakeringsvirksomheder har egen QHSE-afdeling og arbejder systematisk med kvalitetssikring og dokumentation. Det betyder først og fremmest, at vores kunder kan være sikre på en høj og ensartet kvalitet hos os. Men det betyder også, at vi kan imødekomme specifikke krav fra brancher og kunder om kvalitetssikring og dokumentation.
QHSE-afdelingen sørger for, at der er interne procedurer på alle nye opgaver. Procedurerne sikrer både, at kvaliteten lever op til det aftalte, og at sikkerheden er i top i alle opgavens trin.
Kvalitet hos EXOLAK
- Egen QHSE-inspektør med FROSIO level III-certificering
- Vi leverer iht gældende standarder eks. DS/ISO 12944 eller Norsok
- KS2000-certificeret
- Mantra: ”Er du i tvivl, så er du ikke i tvivl”
Vi gør det hele tiden lidt smartere
Det ligger dybt i os at optimere, og vores interne mantra lyder: ”Videre, videre, videre.”
Hvis noget kan gøres smartere, så vi sparer tid, løft eller arbejdsgange uden at pille ved kvaliteten, så gør vi det. Det gælder både egne processer og i samarbejdet med vores kunder.
Vi arbejder professionelt med processtyringsværktøjer, og det sikrer konkurrencedygtig pris, hurtig levering og høj kvalitet. Vores kunder kan selv booke opgaver digitalt og se leveringstid med det samme. Internt sikrer processtyringen, at hvert emne kører optimalt gennem alle processer uden flaskehalse, fejl og forsinkelser. Det giver også mulighed for at udnytte kapaciteten på alle lokationer optimalt.
Effektivitet hos EXOLAK
- Professionel processtyring
- Digital booking – følg opgaven
- Høj leveringssikkerhed
- Mantra: ”Videre, videre, videre”
Historien om EXOLAK
EXOLAK er historien om en ung autolakerer med ambitioner. Marcin Stefanski købte sit første autolakeringsværksted med en enkelt ansat som 27-årig. Siden har EXOLAK vokset sig til en stor lakeringsvirksomhed med en række værksteder, og produktpaletten er blevet udvidet med storvognslakering samt vådlakering og pulverlakering til industriformål.
Virksomhedens vækst er bygget på opkøb af sunde værksteder med dygtige medarbejdere. Kvalitet og effektivitet er den røde tråd gennem opkøb, hvor lokale relationer og arbejdspladser fastholdes. EXOLAK bruger moderne processtyringsværktøjer og arbejder intensivt med kvalitet. Som en af de få lakeringsvirksomheder har EXOLAK sin egen QHSE/kvalitets-afdeling og egen FROSIO-inspektør.
EXOLAK ønsker at udvikle lakeringsbranchen. Blandt andet derfor sidder Marcin Stefanski i dag i bestyrelsen for Autobranchen Danmark.
EXOLAKs succes bygger i høj grad på ihærdighed, faglige kompetencer og en veludviklet sans for at drive en sund forretning.
Vi vil udvikle lakeringsbranchen
EXOLAK er Danmarks mest ambitiøse lakeringsvirksomhed. Siden 2006 er vi vokset fra to mand og en malerkabine til en lakeringskæde, der dækker alle lakeringsbehov inden for auto, industri og storvogn.
Virksomheden er i fortsat vækst. Vi har en ambition om at udvikle og professionalisere lakeringsbranchen med vores særlige EXOLAK-kultur, hvor kvaliteten er kompromisløs, og hvor vi hele tiden prøver at gøre tingene mere effektivt.
Tal direkte med den lokale fagmand
EXOLAK er en lille virksomhed, der har vokset sig stor. Vi dyrker det bedste fra begge verdener: den personlige kontakt og fleksibiliteten fra den lille virksomhed, og professionalisme og kvalitetssikkerhed fra den store.
Hos os taler du direkte med fagmanden i den relevante afdeling. Du får faglig sparring på din opgave og en klar aftale om kvalitet, dokumentation og levering.
Kontakt →